Landets kommuner forsømmer for ofte at hjælpe kvinder og børn fra voldsramte familier. Det mener Mødrehjælpen, der har samlet flere eksempler på, at kommunerne ikke altid anerkender, hvor traumatiserende volden kan være for de voldsramte kvinder og børn. »Vi ser desværre eksempler på, at kommunerne ikke tager affære, når der er mistanke om, at børnene har set far slå mor. En kommune skal ellers undersøge forholdene i familien nærmere, når der er grund til at tro, at et barn har behov for særlig støtte - eksempelvis på grund af vold i familien«, siger Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen. Årligt udsættes 41.000 kvinder for vold af deres nuværende eller tidligere partner.
Kommuner forsømmer voldsramte familier
Lyt til artiklen