Mystik om civil agents vidnebeskyttelse

Lyt til artiklen

I midten eller slutningen af august sidste år begyndte den civile agent Lars at tale med PET om, at hans nærmeste familie og ham selv skulle omfattes af et såkaldt vidnebeskyttelsesprogram. Men allerede længe inden han overhovedet talte med PET om, hvad der skulle ske med ham, når han var færdig med at arbejde for PET, talte han med sin kone om situation. Det kom frem i Østre Landsret mandag. Gennem et halv år havde Lars infiltreret en formodet terrorcelle i Vollsmose. Og han var derfor bange for sin sikkerhed.

Lever under jorden
Siden PET en tidlig morgen 5. september sidste år rykkede ind i Vollsmose og anholdt en lang række personer, har han levet under jorden.

»Når du talte med din kone, talte I så også om penge?«, spurgte advokat Frank Wenzel, der er forsvarer for en af de tiltalte.

»Det kan vi godt have gjort. Vi diskuterede, om de ville hjælpe os«, svarede Lars i retten.

Talte om andre lande
Advokaten refererede til en samtale mellem Lars og hans kone 26. juli. Samtalen blev ikke afspillet i retten, da den også indeholder personlige oplysninger om agenten. Men det kom frem, at Lars og hans kone diskuterede i hvilke lande de kunne bo i bagefter.

»Var det her inde i billedet allerede i juli?«, ville advokaten vide.

»Der blev talt om det«, svarede Lars.

Frank Wenzel forsøgte at vise nævningene, at Lars allerede fra starten har haft et økonomisk motiv med at arbejde for PET - og måske derfor har pyntet på historierne om de tiltalte. Derfor borede han i Lars økonomiske situation.

Skyldte penge

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her