Politiet i København jagter en gerningsmand, som efter alt at dømme har en hel stribe røverier mod tankstationer på samvittigheden.
I aftes gik det ud over Statoiltanken på Godthåbsvej på Frederiksberg. »Vi har et glimrende signalement og flere billeder, som peger på, at det er den samme gerningsmand, der har været på spil ved en række andre røverier«, siger politiets centrale efterforskningsleder.




























