Danske soldater skal udrydde opium

Lyt til artiklen

Den danske styrke i det sydlige Afghanistan kommer indirekte til at hjælpe den afghanske hær i det dødsensfarlige opgør mod opiummarkerne. Chefen for Forsvarskommandoens kommunikationssekretariat, Hans-Christian Mathiesen, oplyser, at det indgår i operationsplanen for den dansk-britiske styrke, at den skal bidrage med »begrænset logistisk støtte« til bekæmpelsen af opiummarkerne. Større trussel Valmuemarker stod centralt i torsdagens folketingsdebat om udvidelsen af det danske bidrag i Afghanistan, fordi Forsvarets Efterretningstjeneste i en vurdering skriver, at truslen mod de danske soldater »vil stige markant«, hvis de danske styrker »bliver mere involveret i narkotikabekæmpelsen«. Efter spørgsmål fra SF's Holger K. Nielsen afviste både udenrigsminister Per Stig Møller (K) og forsvarsminister Søren Gade (V), at danske soldater skal være med til at rydde valmuemarkerne i de farlige Taleban-dominerede områder. »Afbrænding af opiummarker er ikke en opgave for danske soldater«, sagde Søren Gade. Vil ikke deltage aktivt Men Hans-Christian Mathiesen oplyser, at den begrænsede logistiske støtte bl.a. kan omfatte støtte til ammunition og forskellig praktisk bistand til den afghanske hær og sikkerhedsstyrker, der er på vej ned for at foretage afbrændinger. »Det kan være hjælp til drivmidler til deres køretøjer og det kan være hjælp til overnatning, hvis de opererer langt uden for deres egen base. Men de danske soldater vil ikke deltage aktivt«, siger Hans-Christian Mathiesen. 'Virkelig gift' Efter den oplysning vil Holger K. Nielsen bore videre i, hvad opgaven for de danske styrker egentlig er. »Ministrene svarede jo helt afvisende. Det er virkelig gift, hvis man deltager her«, siger han. Også i Storbritannien er der debat om, hvorvidt NATO-soldaterne skal deltage i operationer mod dyrkning af opium, der er den vigtigste økonomiske aktivitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her