Endnu en mand er blevet sigtet i den omfattende sag om seksuelle overgreb på to små piger i Sønderjylland. Den 37-årige blev fremstillet i dag sammen med en anden sigtet i et grundlovsforhør i retten i Tønder, som valgte at varetægtsfængsle den 37-årige. Dermed er nu i alt 12 personer varetægtsfængslede i sagskomplekset, oplyser politimester Jan Stick i Tønder. Sigtet for samleje Den 37-årige er sigtet for at have haft samleje med et barn under 12 år. Forholdet skal være begået i sommeren 2005. Politiet vil ikke oplyse, om han nægter eller erkender sig skyldig, men han kærede dommerens kendelse om fængsling i fire uger til Vestre Landsret. Politimesteren siger, at yderligere fængslinger i sagen ikke kan udelukkes, men vil ikke give mere detaljerede oplysninger om den usædvanlige sag. To piger misbrugt Langt de fleste mænd sigtes for at have forgrebet sig på en dengang 10-årig pige, som angiveligt blev lejet ud til fremmede mænd af sin egen far. Men forleden oplyste politiet, at der er endnu et offer i sagskomplekset - nemlig en pige, som da hun var syv-otte år, ligeledes skal være udsat for voksne mænds krænkelser. Politimester Jan Stick ønsker ikke at oplyse, om den senest fængslede sigtes for at have forgrebet sig på den yngste eller den ældste af pigerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.