Det var en fejl, at statsminister Anders Fogh Rasmusen (V) ikke gav nogen klar undskyldning for de danske karikaturtegninger af Muhammed, da han blev interviewet i den arabiske tv-station Al Arabiya. Det vurderer eksperter, Ritzau talte med, kort efter interviewet blev sendt. Arabisk sammenhæng »Det at redde ansigt er yderst vigtig inden for muslimsk kultur. Det er ikke nok at tale i en dansk sammenhæng. Man skal tale i en arabisk sammenhæng. Anders Fogh Rasmussen skulle have brugt ordet undskyldning. Det skete ikke«, siger professor sociologi og adfærd ved det amerikanske universitet i Beirut og ekspert i arabiske medier, Nabil Dajani. »Dette slog fejl. Statsministeren har mange eksperter, og han kunne have fundet den rette form. Jeg ved ikke, hvordan folk i den arabiske verden vil reagere«, fortsætter han. Ingen undskyldning Samme holdning har lederen af det islamiske center i Saudi-Arabien Salman al-Aodah. »Jeg hørte ikke en undskyldning. Jyllands-Posten har ikke offentliggjort en undskyldning på sin hjemmeside. Jeg har været i kontakt det muslimske samfund i Danmark, og de mener ikke, at det er en undskyldning«, siger Salman al-Aodah og fortsætter: »Ytringsfrihed indebærer ikke at genere eller nedgøre andre mennesker«. Dansk imam tilfreds Formand for muslimernes landsorganisation i Danmark, imam Abdul Wahid Pedersen, var i modsætning til de to andre tilfreds med statsministerens udtalelser. »Vi hilser det, Anders Fogh Rasmussen sagde, velkommen. Det er det yderste, en statsminister kan gøre«, sagde Abdul Wahid Pedersen til Ritzau. Interviewet blev optaget tidligere torsdag og bragt på Al Arabiya klokken 20 dansk tid. Foghs tv-optræden er første skridt i den ny medieoffensiv, som også udenrigsminister Per Stig Møller (K) tager del i.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























