Danmark er nu uden ambassadører eller andet diplomatisk personale i fire muslimske lande. Det står klart efter, at personalet ved ambassaderne i Indonesien og Iran, som følge af Muhammed-konflikten, natten til lørdag blev trukket ud af de to lande. I løbet af lørdag måtte personalet ved den danske repræsentation i Libanon også forlade landet. Trusler mod personale Ambassadepersonalet forlod Indonesien og Iran efter, at der var fremsat alvorlige trusler mod dem. Afdelingschef i Udenrigsminister Lars Thuesen, der har ansvaret for kriseberedskabet, vil ikke uddybe, hvad truslerne går ud på, eller hvem der har fremsat dem. Afbrændte ambassader forladt »Vi ønsker ikke at gå i detaljer, men kan bare sige, at det er trusler af en meget, meget alvorlig karakter, som vi ikke kan sidde overhørige«, siger Lars Thuesen. Personalet fra den afbrændte ambassade i Syrien forlod landet fredag, og lørdag forlod også personalet fra det afbrændte danske generalkonsulat i Libanon landet.
Ambassader lukker i fire muslimske lande
Lyt til artiklen