Fogh fordømmer gravskænding

Statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømmer gravskændingen af muslimske gravpladser i Esbjerg. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømmer gravskændingen af muslimske gravpladser i Esbjerg. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Det massive internationale spotlys mod Danmark fik sent i dag statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at rykke ud med en fordømmelse af lokalt hærværk mod 25 muslimske gravpladser ved Esbjerg. »Jeg fordømmer på det kraftigste denne skændige handling, og jeg beklager dybt, at muslimske grave er blevet skændet. Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som har til hensigt at såre mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund«, udtaler statsministeren. Ingen spor af gerningsmænd Politiet i Esbjerg står uden spor af gerningsmændene til hærværket, der fandt sted på den muslimske del af kirkegården Gravlund i Sædding i den vestlige del af Esbjerg, som rummer 50 gravpladser. Det er helt usædvanligt, at statsministeren kommenterer en sådan lokal begivenhed, men det skal ses i lyset af den spændte politiske situation. International opsigt Den blev understreget af, at internationale nyhedsbureauer som Associated Press bragte nyhedstelegrammer om gravskænderiet i Esbjerg. På grund af krisesituationen blev Politiets Efterretningstjeneste orienteret kort efter, at hærværket blev anmeldt i dag klokken 12.25. Statsministeren understreger, at myndighederne vil forfølge sagen. »Hærværk mod gravsteder er en kriminel handling, og myndighederne vil tage de nødvendige skridt til at finde og bringe de skyldige for retten«, udtaler Fogh. Betragtes som hærværk Ifølge vicepolitikommissær Anders Hansen fra Esbjerg Politi har de ukendte hærværksmænd ødelagt eller væltet 25 af de muslimske gravpladser. Mange af gravstederne havde mindeplader af træ eller hel tynd granit, og de er enten knust eller knækkede, oplyses det. Sagen betragtes indtil videre som rent hærværk, og der blev ikke fundet politiske erklæringer på stedet. Politiet har indtil videre kun nogle få dækaftryk at gå efter, og vil derfor være meget afhængige af vidneforklaringer, oplyser Anders Hansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her