Skader for 200.000 ved politiaktion

Lyt til artiklen

Der skete skader for sammenlagt mere end 200.000 kroner, da betjente fra Københavns Politi på en kontant facon ledte efter aktivister på ti udvalgte steder i København en morgen i marts. Blandt de besøgte steder var Det Fri Gymnasium, hvor rektor Ejnar Ritterband tidligere har kritiseret politiets indsats, som nu også er blevet underkendt af Østre Landsret. Lovens betingelser for at gå i aktion var ikke til stede. »Der er tale om metoder, som vi kender fra stater, som vi ellers ikke har lyst til at sammenligne os med«, har rektoren tidligere udtalt. Døre blev smadret, og der blev ødelagt inventar på de ransagede lokaliteter. København var ved at koge over På en af adresserne anholdt politiet 41 mennesker. Heraf blev de 22 sigtet. 11 har senere fået påtaleopgivelse, mens de sidste 11 udlændinge blev sendt ud af Danmark med en sigtelse for deltagelse i optøjer. Aktionen skete, da dele af København var ved at koge over med hærværk, uroligheder og vold efter rydningen af Ungdomshuset. De ransagede steder på Nørrebro var: Lokalstationen TV-tv, medborgerhuset Folkets Hus, Det Fri Gymnasium, værestedet Gaderummet, kunstforeningen Spetakel 14, Rød Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront, trykkeriet Røde Hane, ulandsforeningen Internationalt Forum og Tillidsmandsringen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her