Udenrigsminister Per Stig Møller (K) modtog torsdag en skriftlig bekræftelse fra sin irakiske kollega på, at Iraks regering ikke vil sende de danske soldater hjem. »Iraks regering anmoder formelt om, at det danske militære kontingent fortsætter tilstedeværelsen og arbejdet i det sydlige Irak som del af den multinationale styrke, der har mandat fra FN's Sikkerhedsråds resolution 1546 til at hjælpe det irakiske folk til at opnå stabilitet og en bedre fremtid, hedder det i brevet, som er sendt fra Iraks udenrigsminister, Hoshyar Zebari, til den danske udenrigsminister. Værdsætter danske styrker »Iraks regering og det store flertal af irakere er glade for og værdsætter det værdifulde bidrag fra den danske militære styrke i Irak, tilføjer Iraks udenrigsminister. Han tilføjer, at det kun er den irakiske regering, der har kompetence til at træffe beslutninger om den multinationale styrkes tilstedeværelse og opgaver i Irak. Byrådet i Basra har tidligere meddelt, at de danske tropper er uønskede i området, indtil den danske regering har undskyldt Jyllands-Postens Muhammedtegninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























