Reglerne er helt klare, og de var netop gennemgået for samtlige pædagoger og medhjælpere. Alligevel lykkedes det fire forskellige medarbejdere i vuggestuen Kloden i Brabrand ved Århus at se stort på dem og efterlade et toårigt barn hjælpeløst i at aflåst krybberum. Det skriver Århus Stiftstidende. Medarbejdere i tvivl Først da den fortvivlede moder selv brød ind i institutionen ved 19-tiden, blev det grædende barn befriet efter at have været glemt i fem timer. »Jeg er vred over, at reglerne ikke er blevet fulgt. Det er ikke mere end to-tre uger siden, vi har gennemgået dem, og så sidder jeg alligevel med nogle medarbejdere, som er i tvivl«, siger lederen af vuggestuen, Anette Henriksen til Århus Stiftstidende. Medarbejere står til sanktioner Hun oplevede enhver institutionsleders mareridt, da hun forleden blev ringet op med beskeden om, at hendes medarbejdere var gået hjem uden at sikre sig, at alle børn var blevet hentet. Nu står de pågældende medarbejdere til sanktioner, der kan række fra mundtlig påtale til forflyttelse eller afskedigelse. »Det afhænger af de kommende undersøgelser, hvor også fagforeningerne BUPL og FOA bliver inddraget«, fastslår Børn- og Unge chef Ole Kiil Jacobsen. Masser af fejl Der er fejl nok at tage af, når forvaltningen skal i gang med undersøgelserne af, hvordan det kunne gå så galt. En stribe medarbejdere har overtrådt reglerne. Én låste krybberummet af uden at sikre sig, at der ikke lå børn i rummet, en anden glemte at se på afkrydsningstavlen, en tredje glemte, at hun havde fået at vide, at en pædagog, som havde fri klokken 15, havde lagt den den lille dreng ud for at sove klokken 14.20. En fjerde lukkede og slukkede i institutionen uden at sikre sig, at der var flere børn tilbage, og to medarbejdere satte alarmen til klokken 16.20, selv om de ikke må forlade deres arbejde før klokken 17, uanset om der er børn i vuggestuen eller ej.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























