Alle 6-årige skal på skolebænken

Ifølge undervisningsminister Bertel Haarders nye skoleplan skal lektiehjælp i skolefritidsordningen være obligatorisk. - Foto: Thomas Borberg
Ifølge undervisningsminister Bertel Haarders nye skoleplan skal lektiehjælp i skolefritidsordningen være obligatorisk. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

På knap to måneder har undervisningsminister Bertel Haarders (V) 'Skolestarts udvalg' strikket en rapport på 80 sider sammen om en bedre skolestart, som ligger meget tæt op af regeringsgrundlaget: Børnehaveklasse skal være obligatorisk og omdøbes til 'Ny 1. klasse' og der skal være ti års undervisningspligt mod ni i dag. Én times dansk hver dag Alle børn skal begynde i det skoleår, de fylder seks i Ny 1. klasse, og have en time i dansk hver dag, og der skal defineres klare faglige mål. Og så det være obligatorisk for Skolefritidsordningerne (SFO) at tilbyde lektiehjælp. Det fremlagde udvalgets formand, tidligere rektor på Københavns Universitet Linda Nielsen flankeret af både undervisningsministeren og Familieminister Lars Barfoed (K). De lovede straks begge at sætte handling bag anbefalingerne. »Børn skal have oplevelsen af at livet er værd at leve her og nu, og at det er en rejse, hvor vi må være godt rustet«, sagde Lars Barfoed, mens Bertel Haarder begejstret erklærede: »Med det her plus den nye folkeskolelov har vi født en ny folkeskole fra top til bund, fra bund til top«, sagde han. Socialdemokraterne siger nej Bertel Haarder mener, at børnehaveklassen kan blive til 'Ny 1. klasse' allerede i 2007, og at de store skolebørn så springer to klassetrin op fra 2008. Men han har gjort regning uden vært. Socialdemokraterne siger blankt nej, mens det andet forligsparti Dansk Folkeparti er betænkelige. Både navnforandring og daglige dansktimer kræver en ændring af folkeskoleloven. »Vi støtter ikke, at det skal hedde 'Ny 1. klasse. Det er meget svært at se, hvorfor man afskaffe børnehaveklassen og kalde det Ny 1. klasse, hvis ikke det er for at lave en tidligere skolestart, så børnene begynder som 6-årige i 1. klasse«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini. »Det er bekymrende, hvis de første år bliver for boglige og vi er umiddelbart skeptiske overfor at proppe boglige fag i børnehaveklassen. Der er mange tiltag i gang med flere dansktimer og en ny læreruddannelse. Pas nu på ikke at overdrive«, siger uddannelsesordfører Martin Henriksen. Obligatorisk børnehaveklasse Begge partier er derimod enige med regeringen i, at gøre børnehaveklassen obligatorisk samt at skærpe kravene til, hvad der foregår i SFO'erne med mere idræt og kræve, at de tilbyder lektiehjælp - det kan ikke lade sig gøre i over halvdelen af SFO'erne i dag. Velfærdskommissionen og Læseplansudvalget har også anbefalet obligatorisk børnehaveklasse med mere læring. Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er bekymret over den hast man ændrer folkeskolen med i øjeblikket. Forligspartierne er blevet enige om at ændre folkeskoleloven to gange det sidste halve år - og nu er det lagt op til yderligere ændringer. »Det foregår med en hastighed, så det er meget vanskeligt at nå at have en demokratisk debat om de meget afgørende ændringer, der sker med folkeskolen i øjeblikket. Det senest forlig med ny formålsparagraf er jo hastet igennem med en høringsfrist på 14 dage«, siger Anders Bondo Chrisenten, som efterlyser faglige begrundelser for det nyeste udspil. »Det er klart signal om, at man i virkeligheden ønsker tidligere skolestart. Men det findes bare ingen faglige begrundelser for, at det at starte undervisningen tidligere giver bedre resultater«, siger Anders Bondo Christensen og henviser til, at børnene f.eks. ikke begynder tidligere i Finland. Leg og læring Linda Nielsen svarede på spørgsmålet om en faglige begrundelse: »Helt generelt synes vi, at det er en god ide at børn starter tidligt med at lære, man kan se, at der er mange i børnehaveklassen, der er skuffede over, at de ikke lærer mere. De er jo vilde med det, og hvorfor så ikke starte en egentlig læringssituation«, sagde hun og understregede, at Ny 1. klasse fortsat skal være en blanding af leg og læring. »Det bliver ikke sådan, at børnene får et skema med, at fra klokken 11. -12 har vi dansk«. Udvalget vil også have danske børn tidligere i gang. I dag udskyder forældrene til 15 procent af pigerne og 24 procent af drengene skolestarten i 1. klasse til børnene er 8 år. Til sammenligning begynder børnene i tyve af OECD-landene i 6-års alderen og seks lande i 7-årsalderen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her