Ældre bilister kan miste kørekort

Lyt til artiklen

2.000 ældre bilister står til at miste deres kørekort, når nye regler for fornyelse af kørekort for ældre bliver en realitet. Det er justitsminister Lene Espersen (K), som står bag de strammere regler, der bliver præsenteret i næste uge. Både Ældre Sagen og Rådet for Større Færdselssikkerhed bakker op. Med de nye regler skal alle ældre over 70 år gennem en lægeundersøgelse for bl.a. demens, når de skal have fornyet kørekortet. De nye regler er blevet afprøvet i Sønderjyllands Amt. Her blev tre gange så mange som tidligere henvist til en vejledende køreprøve efter besøg hos lægen. Og ved de efterfølgende køreprøver mistede langt flere end før kortet. På landsplan svarer det til 2.000 ældre bilister om året. Ingen klapjagt »Der er ikke tale om en klapjagt på folk over 70. Men set i lyset af, at der bl.a. er en hel del spøgelsesbilister blandt de ældre, vejer færdselssikkerheden tungest«, siger Lene Espersen. Justitsministeren lægger samtidig vægt på, at det er vigtigt for mange ældre, at de kan beholde kørekortet så længe som muligt. For mange er det den eneste mulighed for at kunne vedligeholde det sociale netværk. »Men hensynet til trafiksikkerheden kommer i første række«, siger ministeren, og fortsætter: »Reglerne er også med til at fange demens på et tidligere tidspunkt. Derfor er det ideelt, at det netop foregår hos lægen«. Tilfredse med stramning De strammere regler bliver modtaget med tilfredshed hos Rådet for Større Færdselssikkerhed. Her ser man den øgede kontrol som et vigtigt redskab til at fange en lille, men meget trafikfarlig, gruppe. Generelt vurderer Rådet, at ældre ikke udgør en større risiko i trafikken end gennemsnittet. Men når ældre er involveret i ulykker er konsekvenserne ofte alvorlige for de ældre selv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her