Spindoktorer skal i skole

Peter Mogensen (til venstre) og Michael Kristiansen har begge prøvet rollen som spindoktor, men har i dag forladt branchen.
Peter Mogensen (til venstre) og Michael Kristiansen har begge prøvet rollen som spindoktor, men har i dag forladt branchen.
Lyt til artiklen

De politiske spindoktorer skal en tur på skolebænken. Det mener Carsten Mai, der er administrerende direktør i konsulenthuset Gunbak og tidligere pressechef for Thor Pedersen (V). Han mener, der er behov for at hæve standarden for de personligt udpegede rådgivere. Han mener, der er for lidt indhold i spindoktor-industrien. Han vil gøre det til et rigtigt fag. »Hvis man gerne vil være spindoktor, er det ikke nok bare at sætte sig ned og læse en tyk bog om dansk politik eller om PR-værktøjer«, siger Carsten Mai. »Det kræver uddannelse«. De 12 første Derfor starter han sit første kursus i begyndelsen af december. Her deltager 12 personer, primært pressechefer, i tre gange to dages kursus. Carsten Mai mener, det kan være med til at skabe mere klarhed omkring spindoktorgerningen: »Spindoktorerne er stadig omgærdet af mystik. Hvis de træder frem som mere hele og faglige personer, så vil de også blive accepteret mere«. Carsten Mai har opstillet 10 kriterier for, hvad en spindoktor skal kunne. Det er eksempelvis forhandlingsevne, evnen til at se ud over sig selv, evnen til at forstå ledelse, intuition og hastighed. Mere strategi Kriterierne skal være med til at give den enkelte spindoktor »et bedre grundlag for at vurdere, om de overhovedet vil arbejde med politisk spin og kommunikation. Det skal også give dem en dybere forståelse af deres egne styrker og svagheder«, siger Carsten Mai. »De skal have afklaret om de vil det eller ej, og de skal tænke mere i strategi og mindre i taktik«, siger han. Tænk fremad I det daglige arbejde, hviler der et tungt ansvar på den enkelte spindoktors skuldre. Og det ansvar kan mange blive bedre til at forvalte, og de skal være mere bevidste om deres funktion, mener Carsten Mai: »De arbejder for et lederskab, hvad enten det er en direktør eller en minister. Og for at kunne rådgive dem, skal man have en meget dyb forståelse for, hvad der ligger i det lederskab. Man skal vide, hvor lederen gerne hen i morgen, men også i det lange perspektiv om tre år«, siger Carsten Mai. Og det er netop i forhold til det lange perspektiv, at det opskruede tempo, skaber flere problemer i dag, end for den generation af spindoktorer, som Carsten Mai var en del af i 2001. »Det er blevet sværere at have det langsigtede perspektiv, når medierne i højere grad kræver aktion med det samme. Det sætter alle under et enormt forventningspres og tidspres. Problemet dukker op klokken 7 og skal helst være løst klokken 12, ellers bliver man grillet i tv klokken 19«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her