Thora Center for seksuelt misbrugte har nu rettet så meget op på de interne forretningsgange, at ministeriet har udbetalt resten af støtten for 2005. Efter skarp kritik i efteråret fik centret indstillet sin økonomiske millionstøtte fra Socialministeriet, Ministeriet standsede udbetalingerne, da en evaluering viste, at både årsberetningen og de statistiske indberetninger fra centret var uigennemskuelige og usammenlignelige, og at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for lederen Bodil Dichows arbejde og honorering på 508.113 kroner årligt. Mangler fortsat nyt budget for 2006 Nu har Thora Center imødekommet en række krav fra ministeriet, men der mangler fortsat et korrigeret budget for 2006. Først når ministeriet har modtaget det, vil man genoptage udbetalingerne af støtte for 2006. Thora Center kom i november på finansloven i de kommende fire år med en årlig støtte på 1,5 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























