DI: Reform vil skræmme firmaer væk

Regeringen er en væksthæmmer for erhvervslivet. Så kontant kritiserer Dansk Industri (DI) den nye udligningsordning mellem rige og fattige kommuner, fordi den fra næste år inddrager selskabsskatten i den økonomiske udjævning. »I stedet for at skabe vækst her midt i en globaliseret tid gør regeringen det modsatte. Når kommunerne skal aflevere en pæn stor del af den selskabsskat, de kræver ind, har de intet incitament til at skaffe flere virksomheder til deres område. Dermed bliver udligningen en væksthæmmer«, siger underdirektør i DI Gitte Bengtsson. Slut med Ballerup som erhvervskommune Den tendens kan borgmester Ove E. Dalsgaard (S) fra Ballerup bekræfte, for der bliver ikke udlagt flere erhvervsgrunde inden for hans kommunegrænse fremover. »Tværtimod. Vi ændrer de områder, der er udlagt til erhverv, til boligformål«, siger borgmesteren i Ballerup, som ellers har profileret sig på at være en vækst- og erhvervskommune: »Det er slut. Jeg har en stor virksomhed, som ligger ved siden af en grund på 160.000 kvadratmeter. Den vil den gerne købe for at bygge ud, men det ville være uforsvarligt af mig at sige ja. Der skal bygges boliger«. »København konkurrerer ikke med Struer« Ifølge DI betyder den nye udligningsmodel, at virksomhederne - når pladsen bliver trang i forstadskommunerne - flytter helt væk. »Hovedstadsområdet konkurrerer ikke med Struer, men med Hamburg og Stockholm«, siger Gitte Bengtsson. Kommunalordfører Leif Mikkelsen (V) tager udsigten til virksomhedsflugt roligt. »Så alvorligt bliver det ikke, for det kan stadig betale sig at have virksomheder i sit område. Selv om kommunerne skal aflevere en del af selskabsskatten, så får de dog stadig lov at beholde hovedparten«, siger Leif Mikkelsen og peger samtidig på, at den nye model kan være et værn i nedgangstider. »Kommuner, som for eksempel har mange it-virksomheder, vil jo få af udligningsordningen, hvis det pludselig går meget dårligt i en branche. Det er jo en slags forsikringsordning«, siger han. Noget snak De fattige kommuner, som er samlet i Det Skæve Danmark, vinder penge på den nye ordning, og her kan formand Flemming Eskildsen (V), borgmester i Sundsøre, ikke forstå frygten for virksomhedsflugt. »Det er noget snak. Det er jo stadig en fordel med et sundt erhvervsliv i kommunen, fordi det trækker borgere til«, siger han. Til gengæld er Eskildsen stærkt utilfreds med, at mange af de skæve kommuner af forligspartierne tvinges til at bruge en stor del af de ekstra udligningspenge til at sætte skatten ned i de fattige kommuner, som typisk har høje skatteprocenter. »Det sker kun, fordi de rige kommuner - som skal aflevere flere penge - har gennemtvunget retten til at hæve skatten for at hente pengene ind. Det betyder jo, at der ikke bliver den store udligning på servicen«, siger han og henviser til, at kommunerne under et skal holde et uændret skatteniveau, hvorfor skatten skal sættes ned i fattige kommuner, som får penge, når de rige, som afleverer, må sætte den op. Rammer de handicappede I Ballerup bliver der brug for retten til at sætte skatten op med 0,9 procentpoint, siger borgmesteren. Alligevel vil den nye udligningsmodel ramme de handikappede. »Vi har særligt mange handikappede, der er flyttet hertil på grund af vores høje profil på området. Det straffes vi og de nu for, og det kan ikke være meningen«, siger borgmester Ove E. Dalsgaard, som har bedt om et personligt møde med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop om de handikappedes situation. Handikapområdet alene står til en besparelse på 42 millioner kroner ud af de ekstra 115 millioner kroner, som Ballerup ifølge den nye ordning skal aflevere.