Maden kan blive dyrere og dårligere. Eller også lukker kantinen bare. Det frygter en række erhvervsorganisationer, fordi kantinemomsen skal sættes i vejret, skriver Jyllands-Posten.
Det er erhvervsorganisationen HTS og Dansk Erhverv, der forudser døden for op mod 1000 kantiner, hvis lovforslaget om kantinemoms vedtages. Virksomheder, der sælger kantinemad til medarbejderne billigere end fremstillingsprisen, skal ifølge lovforslaget til at betale moms for hele fremstillingsprisen.



























