»Så gør du ikke det mere, Jønne«

Peter skubbede forsigtigt til den smadrede hoveddør ind til Jønnes lejlighed. Han listede ind i entreen på sine bare fødder. Han var blevet vækket et øjeblik før af de indtrængende råb om hjælp fra lejligheden inde ved siden af. Nu stod Peter i gangen og kunne kigge lige ind i stuen. Jønne lå i sofaen og så mærkelig ud, syntes han. Samtidig var en fremmed mand i gang med at tørre en bredbladet kniv af i sofaen. Lige der hvor Jønnes fødder lå. Allerede død »Så gør du ikke det mere, Jønne«, sagde manden med kniven. 49-årige Jønne var allerede død af adskillige knivstik i halsen og på overkroppen. Peter listede tilbage til sin egen lejlighed, uden at manden med kniven opdagede ham, og ringede til politiet. Der gik lang tid, inden politiet kom, sådan føltes det i hvert fald. Han holdt øje med dem ved at kigge ud ad nøglehullet. »Jeg rystede over det hele«, fortæller Peter i dag. På fredag begynder retssagen mod to mænd, der er tiltalt for drabet på Jønne søndag 26. april sidste år klokken 7 om morgenen. Peter er en af anklagemyndighedens hovedvidner. Han hedder i virkeligheden noget andet, men tør ikke stå frem med sit rigtige navn. Indtil nu har begge de tiltalte nægtet sig skyldige. Ingen af deres forsvarere ønsker at lade sig interviewe om sagen. Kirken var fyldt til randen Når vennerne på Snuppy Bodega i Hvidovre bad Jønne om at hente smøger på tanken, sagde han aldrig nej. Heller ikke selv om det var 10 graders frost udenfor. Den 49-årige mand havde i det hele taget svært ved at afvise folk og var »god, som dagen er lang«, fortæller hans bedste ven, Jes. Så god, at det næsten var for meget. Jønne snakkede meget, og når han blev ivrig, stammede han. Jørgen Højen, som han rigtigt hed, kunne hverken læse eller skrive. Han var lettere retarderet, og det vigtigste i hans liv var hverdagen på et beskyttet smedeværksted i Avedøre, hvor han arbejdede som en slags altmuligmand. Nogle gange overnattede han der, fordi han var bange for at komme for sent på arbejde morgenen efter. Til sommer ville han have haft 25-års jubilæum på værkstedet. Ingen ventede hjemme Når arbejdsdagen var slut, slog han næsten altid et smut forbi Snuppy - bodegaen, der ligger mellem Hvidovre og Friheden Station. Der var ingen, der ventede derhjemme, han havde aldrig haft en kæreste. Til gengæld var han tæt knyttet til sin mor og to søskende. Var der noget, der kunne gøre Jønne ekstra glad, var det at høre musik. Han var stolt som en pave af sit stereoanlæg hjemme i blokbebyggelsen på Gurrevej 51, han elskede især at lytte til Pink Floyd. For fuld styrke. Men efter ti minutter skruede han altid ned igen, fortæller naboerne. Ligesom mange af de øvrige beboere var Jønne anbragt i bebyggelsen af kommunen. Vennen Jes fik beskeden om drabet på Jønne i telefonen. Han løb med det samme ud af sin lejlighed og over til Gurrevej. Alt var afspærret, og når han tænker tilbage, virker det hele sløret. Men han husker, at han gik på Snuppy bagefter. Der var fyldt med journalister og fotografer, men han sørgede for at blande sig uden om snakken. Han var alt for ked af det. »Statsmandsbegravelse« Begravelsen var en rigtig »statsmandsbegravelse«, og kirken var fyldt til randen med mennesker. Alligevel syntes Jes ikke, han fik sagt ordentligt farvel. Derfor bad han om at få lov til at gense Jønnes lejlighed. Hjertet bankede ekstra hurtigt, da han trådte ind i lejligheden. Og først her gik det rigtig op for ham, at Jønne ikke bare var død. At han var likvideret. »Der var lilla pulver på væggen, på gulvet og radiatoren. Man kunne se, at politiet rigtig havde haft travlt med at lede efter spor af dem, der dræbte ham. Der var også brune pletter på væggen; jeg tror, det var Jønnes blod. Det var så mærkeligt, og så var en murer allerede i gang med at lave et nyt køkken i lejligheden, så den var pæn til en ny lejer«, fortæller Jes, som Jønne kærligt kaldte for Jesser-mand. »Dér i lejligheden følte jeg, at jeg fik sagt farvel til min ven. Sådan nogle idioter. Det var et affektmord på grund af sladderen. Men der var intet ondt i Jønne«. Måske kløede han sig bare Der er ingen, som helt ved, hvad der skete den juniaften ti måneder før drabet på Jønne. Men politiet er sikre på, at episoden, som politiet kalder den, er skyld i, at Jønne skulle slås ihjel. Og at det var derfor, at manden med kniven sagde: »Så gør du ikke det mere, Jønne«. »I vores omfattende efterforskning har vi ikke kunnet finde noget andet motiv«, siger kriminalinspektør hos Hvidovre Politi Ole Andreasen. 16. juni 2004 legede to 11-årige piger i græsset bag boligblokken på Gurrevej i Hvidovre. Ifølge den enes gudmor, som boede et par hundrede meter fra Jønne, kom pigerne hjem til hende klokken 7 om aftenen og sagde, at manden i nummer 51 havde stået på sin altan og onaneret, mens han havde kigget på pigerne. Gudmoderen ringede efter en veninde, og de to rasende kvinder løb over til Jønnes lejlighed og begyndte at hamre løs på hans dør. »Han stod bag døren, da vi bankede på, og han vidste godt, at den var gal. Vi sagde, at det var noget svineri, han havde lavet. Han undskyldte«, har gudmoderens veninde, Lotte Thøgersen, tidligere udtalt til B.T. Hun boede dengang lige over for Jønne, men er nu flyttet. Anmeldte episoden Dagen efter anmeldte kvinderne episoden til politiet. Der blev aldrig rejst sigtelse mod Jønne, for politiet var ikke sikre på, at der var tale om en bevidst handling. Det var - og er stadig - diffust, hvad pigerne egentlig så på altanen den aften. Selv nægtede Jønne at have onaneret. »Det var en ulykkelig hændelse. Der er intet, der tyder på, at han var pædofil blotter. Det kan jo også være, at han har ligget og sovet på sin sofa og så søvndrukken er gået ud på altanen og kløet sig lidt«, siger kriminalinspektør Ole Andreasen. Sov hos mor Men på Gurrevej var Jønne stemplet, og snakken begyndte hurtigt at gå om den vederstyggelige mand i nummer 51. Nogle syntes endda at vide, at Jønne tidligere var dømt for både voldtægt og noget med børn. Han blev omtalt som den pædofile. Og så begyndte chikanen. Jønne modtog ubehagelige SMS'er på sin mobiltelefon; der blev skrevet 'pædofil' på hans hoveddør, spyttet på husmuren og kastet brosten fra flisegangen foran bebyggelsen gennem ruden til hans soveværelse. En aften blev der også kastet en slags brandbombe - der aldrig brød i brand - ind gennem ruden, der endnu en gang splintredes. Inden for en måned modtog politiet i alt seks anmeldelser fra Jønne. Så stoppede hærværket igen. Lige så pludseligt, som det begyndte. Men Jønne var bange. For det meste overnattede han hos sin mor, der også bor i Hvidovre. Andre gange hos nogle af kammeraterne fra stamværtshuset. Da han endelig begyndte at sove i sin lejlighed igen, lå han altid på sofaen i stuen. Han turde ikke lægge sig i soveværelset af angst for at blive ramt af endnu en brosten. »Han tænkte meget over det. Han blev også mere indelukket«, fortæller vennen Jes, mens mange af de andre kammesjukker fra Snuppy Bodega først hørte om episoden med småpigerne, efter at han var død. Uskyldige rammes Der er intet som seksuelle overgreb på børn, der kan sætte følelser i kog. Blot mistanken om, at en person er pædofil, kan gøre vedkommende fredløs. Det seneste eksempel er fra Tønderegnen. I forrige uge måtte en uskyldig kroejer se sit strandhotel malet over med teksten 'døde svin', og på vejen stod der 'pædofil' med rød skrift. En uskyldig revisor fra Sønderjylland, der deler fornavn med en af de dømte i den omfattende sexsag, har for nylig været gennem noget tilsvarende. Rygterne om, at Jønne fra Hvidovre tidligere var dømt for voldtægt og andre sædelighedsforbrydelser, var forkerte. Første gang han blev registreret af politiet, var i forbindelse med den blotterepisode, som måske, måske ikke fandt sted 16. juni 2004. En voldelig fortid Da politiet ankom til Jønnes lejlighed søndag 24. april sidste år klokken 07.15, fandt de ham i en blodpøl på sofaen. Møblerne stod på deres plads, og der var ikke taget noget fra lejligheden. Gerningsmændene vidste, hvad de kom efter. Allerede dagen efter mordet blev den første formodede gerningsmand anholdt. Han boede blot hundrede meter fra Jønne, og politiet fandt frem til ham ved at undersøge, hvem i området der havde en voldelig fortid. Han er tidligere dømt for at have dræbt sin bedste ven med et oversavet jagtgevær. Men han slap for straf, fordi retten mente, han handlede i selvforsvar. Da politiet ransagede den 30-årige D's lejlighed i forbindelse med drabet på Jønne, fandt de et oversavet jagtgevær og 187 gram hash. Dagen efter den første fængsling anholdt politiet i Randers hans 51-årige jyske ven A. De to mænd havde været på værtshus sammen i timerne op til drabet på Jønne. Talte ondt om Jønne Begge tiltalte er en del af den vennekreds, der sommeren før drabet talte ondt om Jønne: Den 30-årige mand D er bedste ven med gudmoderen til den 11-årige pige, der legede i græsset. Og manden fra Jylland A er gudmoderens ekskæreste. Begge de tiltalte er fortsat fængslet i sagen. Den ene sidder i Vestre Fængsel, den anden i Blegdamsvejens Fængsel. På fredag vil offentligheden for første gang høre deres forklaring. Der er sat fem dage af til retssagen, og anklagemyndigheden agter at føre omkring ti vidner i sagen. Jønne skulle bøde I månederne efter drabet ledte politiet efter et andet motiv end selvtægt og hævn for en episode, som er blevet fortolket mere, end virkeligheden kunne bære. Men det er ikke lykkedes. Politiets teori er derfor fortsat, at de to formodede gerningsmænd i deres alkohol- og hashrus er blevet enige om, at Jønne skulle bøde for at have blottet sig på sin altan. Siden drabet har Peter, der så manden med kniven i Jønnes lejlighed, boet på en hemmelig adresse. Efter trusler fra en af de tiltaltes venner turde han ikke længere bo i sin lejlighed. Han har ikke lyst til at fortælle om truslerne, men han siger, at det er derfor, han er bange for at vidne i retssagen. »Jeg regner med at gå i graven på det her. Det er der bare ikke noget at gøre ved. Ret skal ske«. Jønnes gode ven Jes havde egentlig tænkt sig at møde op i retten. Men i denne uge ombestemte han sig. »Nu er det pludselig kommet tæt på. Og jeg gider sgu ikke glo på de to«, siger han.