En dansk soldat blev søndag aften skudt i benet, da en patrulje fra panserinfanterikompagniet kom under beskydning i den oprørske by Al Hartha uden for Basra. Ifølge Hærens Operative Kommando (HOK) er soldaten ikke i livsfare. Fløjet væk i helikopter Efter skudepisoden blev han hentet i en helikopter og bragt til det britiske hospital på Shaiba Log Base, hvor også den danske Camp Danevang ligger. Al Hartha er en forstad til Basra med omkring 200.000 indbyggere, og byen har gennem det seneste halve år udgjort en akilleshæl for de danske styrkers arbejde i området. Irakiske oprørere i byen har gennemført en række angreb og vejsidebomber mod danske køretøjer, og det var også i Al Hartha, at den danske soldat Bjarke Kirkmand blev dræbt af en vejsidebombe i oktober sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























