EU-chef i Grønland: Den er helt gal med klimaet

Lyt til artiklen

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, lægger op til at skærpe kampen mod klimaændringerne. Vi gør for lidt, fastslår han efter et besøg på den verdensberømte Isfjord ved Ilulissat (Jakobshavn) i Grønland. Sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik Barroso i går et førstehåndsindtryk af Isfjorden og dens gigantiske klodser af smeltende indlandsis, som trænger ud i havet med stadig større hastighed.

»Vi er nødt til at gøre mere«
Forskere skønner, at Jakobshavns Isbræ hvert år sender 35 kubikkilometer is ud i Disko Bugten. Isen bevæger sig nu med en fart på to meter i timen.

»Vi er nødt til at gøre mere. Situationen er meget dramatisk. Grønland er uden tvivl et af de områder på Jorden, der er mest berørt af klimaforandringerne. Her er stor naturskønhed, men det er også vigtigt for mig at se virkningerne af den globale opvarmning med egne øjne«, sagde Barroso.

Inden sejladsen på fjorden blev Fogh og Barroso modtaget af Ilulissats borgmester, Anthon Frederiksen, og repræsentanter for de lokale fangere og fiskere, som fortalte om deres iagttagelser. Blandt andet om havisen, der trækker sig tilbage.

»Det er vigtigt for mig at have direkte kontakt med de lokalsamfund, der rammes af klimaændringerne på deres levevis og økonomiske indtjening. Det er meget anderledes end at læse de udmærkede briefinger, jeg får, og nu kan jeg tage tilbage til Bruxelles og fortsætte min kamp for en mere ambitiøs politik mod klimaændringerne«, bebudede Barroso over for Ritzau.

»Vi skal skabe betingelserne for topmøde i 2009«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her