Officer: Foruroligende mange angreb i Irak

Der har været usædvanligt maneg angreb på danske styrker i den seneste tid - Arkivfoto: Thomas Borberg
Der har været usædvanligt maneg angreb på danske styrker i den seneste tid - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

De danske soldater i Irak oplever et stigende antal angreb fra irakiske oprørere, der ønsker koalitionsstyrkerne ud af området, og det bekymrer en dansk officer. De nye soldater på hold 7 har kun været i Irak en måned, og holdet har fået en hård begyndelse, erkender presseofficeren i Camp Danevang, Hans Christian Skaanning. »Der har været foruroligende mange angreb i den måned, hvor vi har været her. Men i de to foregående måneder var her roligt, og angrebene kommer traditionelt i bølger i Irak«, siger han. Højt sikkerhedsniveau Skaanning understreger, at den danske styrke har et meget højt sikkerhedsniveau, og de mange angreb derfor ikke giver anledning til at øge beredskabet. »Men det er klart, at vi selvfølgelig tager angrebene dybt alvorligt, og stemningen hernede er også alvorlig, men fattet«, siger Hans Christian Skaanning. Efter hyppige angreb i de seneste uger blev en dansk deling i nat angrebet to gange med panserværnsraketter og skydevåben, da den var på patrulje i den oprørske bydel Al Hartha. Hverken personer eller materiel blev dog ramt. Intet med Muhammed-sag at gøre Skaanning vurdering er, at det stigende antal angreb skyldes, at der er ikke-demokratiske grupperinger i bydelen Al Hartha, som er ved at sætte sig selv i scene. »Vi har ikke fat i de folk, så det er svært at vide, hvad årsagen er. Men det er i hvert fald ikke vores indtryk, at angrebene har noget med Muhammedtegningerne at gøre«, siger han. Al Hartha er en forstad til millionbyen Basra i det sydlige Irak, og bydelen udgør det vanskeligste og mest fjendtlige arbejdsområde for de danske styrker. Det var også her, at soldaten Bjarke Kirkmand blev dræbt af en vejbombe i oktober sidste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her