Indvandrere skal se topløse kvinder

Vordende indvandrere i Holland skal se en film, hvor der blandt andet optræder en topløs kvinde og kyssende bøsser. Filmen skal være med til at forberede dem på, hvad der venter dem i det frisindede Holland, og indpode dem gode hollandske værdier, siger indvandringsminister Rita Verdonk. Skrappe integrationslove Holland har i denne uge indført nogle af verdens skrappeste immigrationslove for at sikre, at nye indvandrere besidder det, Verdonk kalder livsvigtige integrationsfærdigheder i et land, der i hvert fald politisk set har mistet sit image som supertolerant. »Hvis man ønsker at bosætte sig her, så forventer vi, at man lærer sproget. Det kan virke som en hård kurs, men det er en kurs, der viser mere respekt for mennesker, end hvis man blot overlader dem til sig selv«, siger Verdonk. Obligatorisk pensum Filmen er obligatorisk pensum for kommende indvandrere og skal forberede dem til de nye sprog- og kultureksaminer. Forud for disse eksaminer skal man studere op til 375 timer i sit hjemland, og resultatet er afgørende for, om man får opholdstilladelse i Holland. Nogle muslimske og andre indvandrergrupper er rasende over den »choktaktik«, som de mener, der benyttes i filmen for at afskrække udlændinge fra at søge opholdstilladelse i Holland. Nidkær forvaltning Verdonk, der i nogle kredse går under tilnavnet Jern-Rita på grund af sin nidkære forvaltning af indvandringspolitikken, afviser kritikken. »I filmen prøver vi at vise et så realistisk billede af Holland som muligt, og det er bestemt sandsynligt, at man her i landet vil se bøsser, der kysser hinanden, eller en topløs kvinde, der tager solbad på stranden«, siger den 50-årige minister, der er tidligere fængselsdirektør. Hun tilføjer, at man har udarbejdet en redigeret version af filmen til brug i lande som Iran, hvor den slags billeder er forbudt. »Det er vigtigt, at man ikke er bange for at stille tydelige krav til mennesker - om, at de vedkender sig europæiske værdier, at de respekterer vores love og lærer sproget«. Forbud mod burka? Det er kun indvandrere fra lande uden for Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand og Japan, der skal gennemgå prøven, som koster 2.600 kroner. Ministeren er blevet det ansigt, som hollænderne sætter på en række nye, skrappe love fra centrum-højre-regeringen, der har lovet at udvise folk uden asyl eller opholdstilladelse, dømme medlemmer af militante islamiske grupper og gribe ind over for de parallelsamfund, der er opstået på grund af voksende sociale og religiøse spændinger. Hendes ministerium undersøger lige nu, om det er muligt at håndhæve et forbud mod den heldækkende muslimske kvindedragt, burkaen. Parlamentet godkendte forbuddet i december. Rystet over mord Det hollandske samfund er stadig rystet over mordet på filminstruktøren Theo van Gogh i december 2004. Morderen var hollænder med marokkansk baggrund. Flere politikere har også modtaget dødstrusler fra ekstremistiske islamister, og det har udløst en antimuslimsk reaktion i landet. Ifølge indenrigsministeren står andre europæiske lande over for samme problemer som Holland, og de bliver også nødt til at stramme indvandringsreglerne og samtidig bekæmpe diskrimination. »Holland er ikke et fuldstændig stabilt land, men det er der mange andre vesteuropæiske lande, der heller ikke er«, siger hun. Sort kapitel En forening af hollandske statsborgere, som ønsker at få en partner ind i landet, kalder prøven for et sort kapitel i Hollands historie. »Når den nye lov, der tvinger potentielle indvandrere til at tage et integrationskursus i udlandet, træder i kraft 15. marts, bliver Holland næsten et lukket land«, siger en talsmand for foreningen Buitenlanse Partners til nyhedstjenesten Expatica. Foreningen udskiftede sin normale hjemmeside med en sort side for at markere begivenheden, som den kalder »en sort dag i historien for hver eneste hollænder, som ønsker at leve i Holland med sin udenlandske partner«. Tyske prøver Også i nabolandet Tyskland, der siden afslutningen på Anden Verdenskrig har brystet sig af åbenhed og tolerance, foregår der en livlig debat om integration af de mange indvandrere i landet, der i mange tilfælde lever isoleret fra det øvrige samfund og har ringe eller slet ingen tyskkundskaber.