50 døde fugle fundet ved Svinø

Lyt til artiklen

Hjemmeværnsfolk fandt over et halvt hundrede døde fugle, da de i dag finkæmmede strandene ved Svinø syd for Næstved for at undgå yderligere smittespredning af fugleinfluenzaen. »Vi er ikke færdige, men har indtil nu registreret 52 døde fugle, først og fremmest svaner og måger, oplyser kaptajn i Hjemmeværnet Jørn Kamper Nielsen. Ifølge TV 2 er 12 af fuglene sendt til nærmere undersøgelse for det frygtede virus. Alle fugle skal samles ind Det var på halvøen Svinø, at det første danske tilfælde af fugleinfluenza af typen H5N1 blev konstateret i en musvåge i den forgangne uge. Når fødevaremyndighederne ønsker alle døde fugle samlet ind, er det for at undgå spredning for eksempel via katte eller hunde. »Hvis der findes flere døde fugle på samme sted, så melder man det til politiet, og så skal de sandsynligvis til analyse. Finder man bare en enkelt fugl, bliver den samlet op i en sæk og kørt til destruktion på samme måde, som det udstyr, man har været iført under operationen, også bliver destrueret«, siger Jørn Kamper Nielsen. Jørn Kamper Nielsen skønner, at de 65 hjemmeværnsfolk i dag afsøgte omkring 100 kilometer kyststrækning, fra Karrebæksminde op over Næstved og helt ned til Farøbroen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her