Boom af reagensglasbørn i Danmark

Først en lang uddannelse og så børn. Antallet af reagensglasbehandlinger er i løbet af otte år steget med 60 procent, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Den voldsomme stigning skyldes især, at danske kvinder bliver ældre og ældre, inden de beslutter sig for, at de gerne vil være mødre. Syv procent fødes med 'hjælp' Mens der i 1996 blev udført 6.012 behandlinger på offentlige og private fertilitetsklinikker, var antallet steget til 9.515 i 2004. Lægger man dertil antallet af behandlinger med insemination, svarer det til, at knap syv procent af en årgang af nyfødte er kommet til verden med hjælp fra videnskaben. Kvinder bliver ældre før graviditet Formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Søren Ziebe, forklarer en stor del af stigningen med, at danske kvinder bliver stadig ældre, inden de beslutter sig for at stifte familie. I dag er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 28,9 år, mens den eksempelvis i 1980 var 24,6 år. Og da chancen for at blive gravid falder med alderen, betyder det et stigende behov for kunstig befrugtning. Mænd skal være mere bevidste »Når syv procent af en fødselsårgang bliver lavet med de her teknikker, vidner det om, at vi har nogle problemer, som vi er nødt til at gøre noget ved. Det handler ikke kun om kvinderne, men også mændene, som skal blive mere bevidste om, at hvis man begynder som 25-årig, er chancen større, end hvis man først går i gang, når man er 30-35 år«, siger Søren Ziebe. Han mener, at antallet af behandlinger vil stige yderligere de kommende år. Det skyldes, at metoderne bliver stadig mere succesfulde og dermed appellerer til flere barnløse. Samtidig lægger en ændring af loven om kunstig befrugtning op til at hjælpe flere, blandt andre de kvinder, som ikke selv er i stand til at producere æg, og som i dag ofte må vente forgæves på hjælp. Yngre har færre komplikationer Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo er enig i, at der er mange gode grunde til at få børn tidligt. Ikke alene er chancen for graviditet større. Fødselskomplikationerne er også en smule lavere hos yngre kvinder. »Skal vi have vendt udviklingen, kræver det ikke alene en uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, hvor mænd og kvinder er mere ligestillede, når det gælder barselsorlov. Vi skal også blive bedre til at forebygge seksuelt overførte sygdomme, som klamydia, og vi skal gøre mere for at forebygge rygning og fedme, som også er med til at nedsætte chancen for graviditet«, siger Lillian Bondo.