Regeringen, LO og Dansk Arbejdsgiverforening forsøger at tage forskud på næste års overenskomstforhandlinger med deres erklæring om, at voksen- og efteruddannelsen skal styrkes. Men dels er deres hensigtserklæring ikke konkret nok, og dels har de tre parter ikke kompetence til at beslutte noget som helst på vegne af de organisationer, der skal forhandle overenskomster for medlemmerne. LO står svagest Det siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen fra Aalborg Universitet. Han vurderer på baggrund af mandagens udmeldinger, at LO foreløbig står svagest i slagsmålet om, hvem der skal betale regningen for en øget voksen- og efteruddannelse. »Man er fuldstændig blank, når det handler om det konkrete, hvordan man skal strikke det sammen rent finansielt, og hvem der skal betale. Og det er jo ikke så underligt, for det er et kæmpestort spil om Sorteper«, siger Flemming Ipsen. LO-Hans har Sorteper »Regeringen mener, at arbejdsmarkedets parter skal tage et større ansvar, og arbejdsgiverne har allerede sagt, at de betaler rigeligt i forvejen. Og så står LO-Hans der tilbage med Sorteper og siger, at vi vil da gerne være med til at betale noget mere. Og hans problem er, at det kan han slet ikke udtale sig om, for det er de enkelte forbund og deres medlemmer, der bestemmer det«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























