Når befolkningen ikke har oplevet én eneste voldelig episode under Muhammedkrisen i Danmark, kan den passende sende de danske imamer en venlig tanke. Det vurderer Politiets Efterretningstjeneste. PET har samarbejdet tæt med en større gruppe imamer i Muhammedsagen, og ifølge chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen, PET, har nogle af de ellers hårdt kritiserede imamer bidraget til at sikre den hjemlige ro og orden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Samarbejde mellem PET og imaner »Det er min vurdering, at de har medvirket til at øge den indre sikkerhed og bevare roen og kun påvirket positivt i den aktuelle situation«, siger han. PET og imamerne indledte et samarbejde for halvandet år siden. Under Muhammedkrisen har cirka 15 imamer jævnligt holdt møde med PET's øverste chefer. Bonnichsen vil ikke navngive imam-gruppen, men Morgenavisen Jyllands-Posten erfarer, at den blandt andre tæller imamerne Ahmed Akkari, Abdul Wahid Pedersen og Abu Bashar, men ikke Abu Laban. »De har prædiket ro og orden og sendt et budskab til det muslimske miljø om ikke at ty til vold - kun demokratiske metoder. Jeg udtaler mig kun om den indre sikkerhed, men på det område har de også kun bidraget positivt. Imamerne har faktisk bebrejdet mig for ikke at gå offentligt ud med dette, men det gør jeg så nu«, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Ifølge avisen kendte Bonnichsen til Ahmed Akkaris seneste udtalelser om Naser Khader (R) på interviewtidspunktet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























