Regeringen beder EU-Kommissionen sikre, at delstaten Slesvig-Holsten fra 1. maj indfører og opkræver dåsepant, som påvirker grænsehandlen. Desuden rejser økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) sagen ved sit møde i den kommende uge med den tyske forbundskansler Angela Merkel. Det oplyser Miljøministeriet i dag i en fælles pressemeddelelse fra miljøminister Connie Hedegaard (K) og Bendt Bendtsen. 200 år om nedbrydning »Tyskerne forårsager affaldseksport i stor stil, når 400 millioner tyske dåser hvert år krydser grænsen til Danmark uden at blive genbrugt. De dåser, der lander i den danske natur, er 200 år om at blive nedbrudt«. »Fra den danske regerings side vil vi derfor gøre alt, hvad vi kan, for at holde tyskerne fast på, at delstaten Slesvig-Holsten ikke bare har pligt til at indføre pant. De skal også håndhæve pantforpligtelsen«, siger Connie Hedegaard.
Danmark vil have pant på tyske dåser
Lyt til artiklen