Én af medstifterne i Demokratiske Muslimer - Hadi Khan - risikerer at blive smidt ud på grund af nogle udtalelser til Berlingske Tidende i fredags. Bemærkningerne har gjort formanden for foreningen, den radikale politiker Naser Khader, så vred, at han vil bringe sagen op på Demokratiske Muslimers bestyrelsesmøde på fredag, skriver Berlingske Tidende. Medlem af konkurrende organisation Hadi Khan sagde i sidste uge til avisen, at »Khader er for lidt muslim og Islamisk Trossamfund er for meget«. Samtidig tilføjede han, at man godt kan gå ind for sharia islamisk lov uden at gå ind for stening og håndsafhuggelse. Endvidere tilføjede Khan, at han ikke er enig med Naser Khader i, at man skal afsværge sharia for at være med i Demokratiske Muslimer. »Jeg synes, denne udtalelse er dybt problematisk, og jeg mener, at du har løjet for mig og foreningen«, skriver Naser Khader til Hadi Khan. Naser Khader bebrejder Hadi Khan, at han har fortiet sit medlemskab af en konkurrerende muslimsk organisation, Kritiske Muslimer, som Khader netop mener har et meget problematisk forhold til sharia. »Man kan ikke flirte med sharia som lov i forholdet til samfundets indretning, og så være med i vores forening, men man kan godt være praktiserende muslimer og gå ind for sharia som tro. Vi er nødt til at have den sondring«, siger Khader. Khan undrer sig Erhvervsmanden Asger Aamund, der er formand for støtteforeningen til Demokratiske Muslimer, er orienteret om sagen og støtter 100 procent Naser Khaders linje. Hadi Khan er uforstående over for kritikken. »Jeg er ikke talsmand for at snige en middelalderlig sharia-tolkning ind i vores forening, men jeg er til gengæld fortaler for, at et så principielt element ikke på forhånd kan udelukkes fra diskussionen«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























