Intet dna-match på fynsk barnelig

Lyt til artiklen

Fyns politi står på bar bund i sagen om det barnelig, der blev fundet i Odense Å i juni måned. Politiet havde sat deres lid til den længe ventede DNA-profil af barnet, men nu viser undersøgelser fra Retsgenetisk institut, at barnets DNA ikke passer på de ni kvinder, som politiet har haft i søgelyset som mulige mødre. Det oplyser Fyns Politi til DR Fyn. Dermed er det stadig uvist, hvem den mor er, der begravede sit nyfødte barn i åen.

»Vi er overraskede over, at der ikke er et match, især efter alle de henvendelser vi har fået i sagen. Men vi har flere spor at gå efter«, siger drabschef Henrik Justesen fra Fyns Politi. Udover de ni kvinder, som Fyns Politi har haft i kikkerten, er yderligere 10 kvinder, der i forvejen står i DNA-registeret, blevet sammenlignet med det døde spædbarns DNA. Derfor har politiet fortsat et spinkelt håb, om at den lille drengs mor kan findes blandt dem. Politiet har nu tidsfæstet fødslen til at have fundet omkring jul sidste år og håber på, at det kan hjælpe på hukommelsen hos mennesker, der måske kan føre til barnets mor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her