Indenrigs- og Sundhedsministeriet levede ikke op til de løfter om maksimal ventetid, der ved lov var givet til kræftpatienterne.
Hverken ministeriet – med daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen – eller Sundhedsstyrelsen har overvåget, om patienternes rettigheder blev tilgodeset. Og på andre områder har indsatsen været »mangelfuld« og »ikke tilfredsstillende«. En ubalance Det konkluderer Rigsrevisionen i en undersøgelse af ministeriets forvaltning af behandlingsgarantien, der fastsætter maksimale ventetider og giver patienterne ret til hurtigere behandling i udlandet, hvis fristerne overskrides. »Efter Rigsrevisionens opfattelse er der en ubalance mellem de detaljerede patientrettigheder og den overordnede overvågning, som ministeriet har udført«, skriver Rigsrevisionen. Tre konklusioner Statsrevisorerne bad Rigsrevisionen undersøge sagen, da Politiken for et år siden skrev, at kræftpatienter fik lov at vente, uden at sygehusene tilbød at skaffe hurtigere behandling i udlandet, og at Sundhedsstyrelsen havde syltet 50 sager, hvor kræftpatienter havde bedt om hjælp til hurtigere behandling i udlandet. Rigsrevisionen har ikke set på sygehusenes håndtering af behandlingsgarantien, men alene på ministeriets og Sundhedsstyrelsens indsats. Og de når frem til tre konklusioner: Ministeriet har slet ikke overvåget, om patienternes rettigheder blev tilgodeset. Ministeriet ved ikke, om tidsfristerne for behandling blev overholdt. Det register, der skulle bruges, indeholder slet ikke de datoer i patienternes forløb, som gør det muligt at beregne ventetiden. Kun tre fik hurtigere hjælp Ministeriet ved ikke, om ventende kræftpatienter har fået tilbud om hurtigere behandling i Danmark eller udlandet.
