Politiet forhandler om at få udleveret tv-optagelser

Frederiks Hostrup-Pedersen under en turnering i København tidligere i år.
Frederiks Hostrup-Pedersen under en turnering i København tidligere i år.
Lyt til artiklen

Københavns politi forhandler i øjeblikket med journalisten, der står bag den opsigtsvækkende franske tv-dokumentar om danske imamer, om at få udleveret ubrugte optagelser. »Jeg håber, at det vil munde ud i at vi får adgang til eventuelle optagelser«, siger kriminalinspektør Ove Dahl fra Københavns Politi. Imamer er afhørt Den fransk-algeriske journalist Mohamed Sifaoui har i årevis arbejdet på at afdække og kritisere de yderligtgående muslimske bevægelser i Europa. I tv-dokumentaren taler imanen Abu Laban om en 'martyaktion' og hans kollega Ahmed Akkari blev filmet med skjult kamera, mens han talte om et muligt bombeangreb mod Naser Khader. En udtalelse, som Akkari efterfølgende har omtalt som en 'joke'. Begge imamer blev i går afhørt af politiet med en sigtets rettigheder, men hverken Abu Laban eller Ahmed Akkari er efterfølgende blevet sigtet. Lever under jorden Mohamed Sifaoui er kendt som en kontroversiel person med kreative journalistiske metoder og lever under politibeskyttelse. Han oplyser, at han har mere end 40 timers optagelser og, at han er villig til at udlevere fraklip til Københavns Politi. »Et er hvad han siger til medierne - noget andet er hvad han siger til os«, siger kriminalinspektør Ove Dahl, der ikke ønsker at gå i detaljer om de i gangværende forhandlinger: »Det bliver ikke sådan, at de danske medier kommer til at følge med i hvert eneste skridt i efterforskningen af sagen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her