Vidner belaster ambassadør

Ambassadør Ole Wøhlers Olsen bliver af erhvervsfolk beskyldt for at have forklaret, hvordan de skulle betale 'skat' til den irakiske regering i forbindelse med, at de fik store ordrer til Irak. Selv vil han ikke kommentere beskyldningerne.
Ambassadør Ole Wøhlers Olsen bliver af erhvervsfolk beskyldt for at have forklaret, hvordan de skulle betale 'skat' til den irakiske regering i forbindelse med, at de fik store ordrer til Irak. Selv vil han ikke kommentere beskyldningerne.
Lyt til artiklen

Nye vidneudsagn i olie-for-mad-skandalen belaster ambassadør Ole Wøhlers Olsen og rokker yderligere ved Udenrigsministeriets benægtelse af at have kendt til danske virksomheders ulovlige betalinger til Saddam Husseins regering fra 2000 til 2003.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. To danske erhvervsfolk, der i eftersommeren 2000 deltog i et møde i Udenrigsministeriet, har i nye afhøringer forklaret bagmandspolitiet, at de på mødet drøftede betalinger til Irak-styret kaldet 'after sales service' med såvel Ole Wøhlers Olsen som fuldmægtig i Danmarks Eksportråd Alexander Schultz. Irak-ansvarlig hos Kosan Crisplant undsiger ambassadør Wøhlers Olsen har hidtil nægtet, at emnet overhovedet er blevet nævnt over for ham af nogen dansk virksomhed, skriver avisen. Nu har Svend Nørgaard, der var ansvarlig for Irak-eksporten hos Kosan Crisplant A/S, sagt det modsatte til bagmandspolitiet: After sales services blev nævnt på mødet, fremgår det af afhøringsporten. Erhvervsfolk siger, de fik vejledning Svend Nørgaard forklarer, at det var to andre erhvervsrepræsentanter - Hans Bukkehave og Peter Post fra Bukkehave A/S - der bragte emnet på bane, og de fik vejledning af Alexander Schultz og Danmarks daværende ambassadør i Syrien, Ole Wøhlers Olsen. Det bekræfter Peter Post over for Jyllands-Posten. Betaling blev kaldt skat til den irakiske regering »Vi var nye på Irak-markedet og havde lige fået at vide, at vi stod til en ordre på 500 biler, men var stillet over for kravet om betaling af 10 procent i after sales service. Derfor var det et stort emne for os, hvordan vi skulle håndtere kravet. På det tidspunkt var Ole Wøhlers Olsen den, der vidste mest om det, fordi han lige havde besøgt Irak og været i kontakt med regeringen«, siger Peter Post. Ifølge Post forklarede Ole Wøhlers Olsen, at der var tale om en skat til den irakiske regering. Wøhlers vil ikke kommentere sagen Ole Wøhlers Olsen, der nu er ambassadør i Algeriet, vil ikke kommentere mødet. »Jeg og andre i ministeriet er blevet vidneafhørt i den sag, men jeg kan jo ikke gå ud i pressen og fortælle, hvad vi har sagt«, siger han til Jyllands-Posten. Alexander Schultz afviste, under bagmandspolitiets afhøring af ham for en måned siden, at kunne huske det pågældende møde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her