Gade: Kampfly vil give ordrer for 15-20 mia. kr.

Ingrid Betancourt, (th) og hendes medkandidat til præsidentposten, Clara Rojas, har været bortført siden februar 2002.
Ingrid Betancourt, (th) og hendes medkandidat til præsidentposten, Clara Rojas, har været bortført siden februar 2002.
Lyt til artiklen

Forsvarsminister Søren Gade (V) opjusterer de økonomiske forventninger til de danske eksportindtægter, hvis Danmark beslutter at købe det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (JSF). Flyproducenten Lockheed Martins JSF er et af tre mulige fly, Flyvematerielkommandoen overvejer som erstatning for Flyvevåbnets nuværende F16-kampfly, der skal udskiftes omkring 2015. Vil give milliarder Søren Gade skriver i et notat til Folketingets forsvarsudvalg, at hvis Danmark ender med at beslutte sig for at købe det amerikanske kampfly, så vil den samlede ordretilgang til danske virksomheder blive i 'omegnen' af 2,9 milliarder dollar eller mellem 15 og 20 milliarder kroner. Locheed Martin vurderede senest i marts, at ordretilgangen ville blive på 2,2 milliarder dollar. »Dette beløb (2,9 milliarder dollar, red.) er højere end den forventede investering i nye kampfly. Såfremt der bliver produceret JSF-fly til tredjelande, forventes der at tilgå yderligere ordrer til dansk industri«, skriver forsvarsministeren. Dansk utilfredshed Flere virksomheder i den danske forsvarsindustri har ellers tidligere luftet deres utilfredshed med det sparsomme udbytte af den samlede investering på de 900 millioner kroner, som staten sammen med A.P. Møller-Mærsk, Terma og Systematic i 2002 betalte som adgangsbillet til JSF-projektet. Ud over USA og Storbritannien deltager også Canada, Norge, Italien, Singapore, Holland, Tyrkiet og Australien i udviklingen af JSF-flyet. Den første Joint Strike Fighter skal efter planen rulle ud fra fabrikken i 2013, og selv om det kun er USA og Storbritannien, der har forpligtet sig til at aftage i alt 3000 fly, vil den samlede produktion af fly formentlig komme op på mindst det dobbelte. Konkurrenterne til Lockheed Martins JSF-fly er den tysk-franske Eurofighter og svenske Gripen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her