Retten i Maribo har pure frifundet Holebys kommunaldirektør for en anklage om forsøg på voldtægt af en 20-årig kvinde. Alligevel har kommunen valgt at fyre sin øverste chef. Bygger kun på anklager Afskedigelsen af kommunaldirektør Mogens Mygind strider dog imod reglerne, hvis den kun bunder i den afviste anklage, som han har siddet varetægtsfængslet for i 56 dage. Det mener professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet. »Det er en uretmæssig fyring, hvis den alene bygger på de anklager, som han er frifundet for. Der skal være noget andet. Ellers har kommunen et meget tungt problem«, siger forvaltningseksperten til Ritzau.
Professor: Ulovligt at fyre Holebys kommunaldirektør
Lyt til artiklen