Når de 10.000 beboere i Odense-forstaden Vollsmose skal til lægen, må de tage ind til byen, for der er ikke længere en praktiserende læge i området. Og når nytilflyttere i Ishøj skal have en læge, må de søge uden for kommunegrænsen, idet alle områdets læger allerede er fuldt optagede og mere til. »Vi har i tre-fire år prøvet at lokke nogen ned til de to nye praksis-numre i Ishøj og Brøndby, men der er ingen, som vil«, siger formanden for de praktiserende læger i Københavns Amt, Anne-Birgit Olsen, til Kristeligt Dagblad. Økonomisk belønning I Ishøj er flere læger ved at nærme sig pensionsalderen, men de kan ikke sælge deres praksisser, og i Hvidovre Kommune er der fem klinikker, som ingen ønsker at overtage. »Mange læger synes, at det er tungt, og når de så oven i købet er for få til at løfte opgaven, vælter det hele som dominobrikker. Vi må prøve at holde på de læger, der er der, også selvom det koster penge. For eksempel kunne man belønne dem ekstra økonomisk, så nogle af lægerne ville få råd til at ansætte sygeplejersker til at aflaste sig«, siger Anne-Birgit Olsen til Kristeligt Dagblad. Sociale forskelle Formanden for de praktiserende læger på Fyn, Ole Nørskov, peger på, at en praksis i Vollsmose kun har indvandrerpatienter: »Når man ikke kan skaffe en læge til Vollsmose, tror jeg, at det skyldes sociale og kulturelle forskelle«. Konsultationerne kræver ekstra tid, og sprogvanskeligheder besværliggør arbejdet, siger han.
Læger vil ikke arbejde i ghettoer
Lyt til artiklen
