Børnepasning efter klokken 17.30 er nærmest en umulighed - især hvis man bor i provinsen. At få passet sine børn efter 17.30 er umuligt i 240 kommuner, mens godt 30 kommuner tilbyder mindst ét pasningssted efter det tidspunkt. Det er næsten udelukkende institutioner i de store byer, der tilbyder sen pasning af børnene. Det viser en undersøgelse fra Projekt Børnepasning, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyheds Agenda har fået lavet. Fleksible åbningstider Næstformand i HK Mette Kinberg påpeger, at arbejdsmarkedet ikke længere er indrettet med faste 9-17-mødetider. »Og vi vil for eksempel gerne i banken og på offentlige kontorer, efter at vi har fået fri. Mange har derfor behov for mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne«, siger hun ifølge Ritzau og fortsætter: »Som det er i dag, kan man jo blive stresset, før man overhovedet når arbejdet«. Allierer sig med familien Roskildes borgmester og formand for KL's børne- og kulturudvalg Bjørn Dahl (V) har ifølge Agenda tidligere sagt, at lange institutionsdage kun er i købmændenes interesse, og at forældrene ikke efterspørger det. Men Mette Kinberg er af en helt anden opfattelse. »Vore medlemmer ønsker større fleksibilitet, men når de henvender sig til kommunen med ønsket, får de jo at vide, at behovet ikke er så stort. Og så allierer de sig på kryds og tværs med familie og venner for at få pasningen til at fungere«, siger hun. Når det gælder pasning tidligt på dagen, er mulighederne væsentlig bedre. Over 100 kommuner tilbyder pasning før klokken 06.00, skriver Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























