Danske læger tilser sårede i Kairo

Henrique Hilario (th.) skal spille sin 20. kamp for Chelsea i morgen mod Aston Villa.
Henrique Hilario (th.) skal spille sin 20. kamp for Chelsea i morgen mod Aston Villa.
Lyt til artiklen

De fem sårede danskere efter bombeangrebet i Egypten får nu assistance af et dansk lægeteam, der er ankommet til Kairo. »Lægerne er på hospitalet i Kairo i øjeblikket og er på sagen«, siger chefen for Udenrigsministeriets borgerservice, Lars Thuesen. En hårdt ramt familie En af de fem sårede, en kvinde, der indtil nu har været indlagt på hospitalet i Sharm el-Sheik, er nu udskrevet og kommer hjem i løbet af i dag eller i morgen. Resten af de sårede er indlagt i Kairo, hvor de danske læger i øjeblikket diskuterer med egyptiske læger, hvilke skridt, der skal tages. »Lægerne er på hospitalet i øjeblikket og besøger de danske patienter. De mennesker, der er tilbage, er den her familie med en hårdt såret dreng, og så er der en med nogle svære forbrændinger på et andet hospital, som lægerne også har besøgt«, fortæller Lars Thuesen. Tager en sidste runde Udenrigsministeriet har haft kontakt med i alt 13 danskere, der befandt sig i området, da bomberne sprang i feriebyen Dahab. Og ifølge Lars Thuesen er det tvivlsomt, at der vil dukke flere op: »Vi har en ansat fra ambassaden i Kairo, der i øjeblikket tager en sidste runde til hospitalerne i Sharm el-Sheik for at spørge efter danskere. Men det er bare for at være 100 procent sikker på, at der ikke er flere, inden han vender om og kører de seks timer, der er til Kairo. For der kan ikke være flere danskere der på nuværende tidspunkt«, vurderer Lars Thuesen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her