De Radikale vil gøre sig uundværlige i midten af dansk politik og har derfor sat sig som mål at nå op over 25 mandater ved næste valg. Og nu har partileder Marianne Jelved løftet en del af sløret for, hvordan det skal ske. Midlet hedder blandt andet Naser Khader, som med en plads i partiets gruppeledelse nu får en mere central placering. Samtidig er der også blevet plads i ledelsen til partiets integrationsordfører, Morten Østergaard. Stålsat mod de 25+ »Vi har truffet en beslutning, der siger, at nu skal vi i offensiven og sætte en anden dagsorden, fordi vi vil have en anden politik. Vi vil have det vi kalder 25+ mandater. Det betyder, at det kan være mere end 25 mandater. Vi skal arbejde mere offensivt på en række punkter, og derfor har vi besluttet at tage Naser Khader og Morten Østergaard ind i gruppeledelsen«, siger Marianne Jelved. Hun afviser samtidig, at beslutningen er en reaktion på kritik af, at der ikke har været taget hensyn nok til den fløj i partiet, som Naser Khader hører til, og som har talt for at løsne båndene til Socialdemokratiet og i stedet knytte sig tættere til regeringspartierne. Jelved: Vi vil til med anden dagsorden »Det er udtryk for at vi nu sætter fuld skrue på for at komme op på flere mandater. Vores chance for at komme til at sætte en anden politisk dagsorden og få en anden politik, det er, at De Radikale mandater bliver af et sådant omfang, så andre partier ikke kan komme uden om os, når der skal laves lovgivning i Folketinget«, siger Marianne Jelved. Khader: Jeg er tilfreds og glad Naser Khader, der for få dage siden blev indlagt på hospitalet med et ildebefindende, var efter mødet i den radikale gruppe tydeligt tilfreds med sin forfremmelse til gruppeledelsen, og rokaden betyder samtidig, at han fremover sammem med Niels Helveg Petersen bliver udenrigsordfører. »Jeg er meget tilfreds og glad. Jeg synes, at det er et flot oplæg, Marianne er kommet med, og alle i gruppen er tilfredse«, siger Naser Khader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























