220 bilister og motorcyklister samt 22 knallertkørere blev afsløret i forbindelse med politiets særlige julespritkontrol fra 30. november til juleaften. Yderligere 711 blev sigtet for spirituskørsel i perioden.
De blev afsløret ved almindelig patruljekørsel samt i forbindelse med trafikulykker, oplyser politiet. I alt blev 42.000 kontrolleret, og politiet afslørede 2.837 forseelser. Den mest almindelige forseelse var manglende brug af sikkerhedssele, som 865 blev sigtet for.




























