Politichef risikerer fart-undersøgelse

Et billede af Benazir Bhutto umiddelbart inden attentatet.
Et billede af Benazir Bhutto umiddelbart inden attentatet.
Lyt til artiklen

En uvildig instans bør lave en måling af, hvor stærkt rigspolitichef Torsten Hesselbjergs bil kørte, da den i går blev filmet på en sjællandsk motorvej. Det foreslår formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo (V). »Det skylder man sådan set både offentligheden og chaufføren. Hvis man har kastet mistanke på ham, så var det rart at se, om vi kan føre bevis, og hvis man kan det, har han også fortjent at blive dømt. Kan han ikke blive dømt, har han også fortjent, at vi holder mund«, siger Karsten Nonbo til Ritzau. Kan ikke straffes Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg blev filmet på mobiltelefon af en bilist på motorvejen mellem Sorø og Ringsted. Hesselbjergs chauffør tilbagelagde ifølge Ekstra Bladet en 12-13 kilometer lang strækning på bare fire minutter. Det svarer til en gennemsnitshastighed på 170-180 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen er 130. Karsten Nonbo understreger, at rigspolitichefen ikke personligt kan straffes, hvis en undersøgelse skulle vise, at chaufføren overtrådte hastighedsgrænserne, som Ekstra Bladet påstår. DF: Dybt pinligt Justitsminister Lene Espersen (K) vil ikke kommentere sagen, som den foreligger lige nu, men ifølge Ritzau ønsker Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ligeledes en undersøgelse: »Det er dybt pinligt for rigspolitichefen, hvis den her sag er rigtig. Der gælder de samme fartgrænser for ham, som for politikere og desuden alle andre borgere i landet«, siger Peter Skaarup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her