Opposition: Irak-soldater til Darfur

En pakistansk soldat holder vagt i Larkana, foran aviser prydet af historien om attentatet på Bhutto.
En pakistansk soldat holder vagt i Larkana, foran aviser prydet af historien om attentatet på Bhutto.
Lyt til artiklen

Oppositionen fra Enhedslisten til De Radikale er nu enige om, at danske soldater bør hentes hjem fra Irak og i stedet stå til rådighed for en FN-styrke i Darfur. »Vi ser gerne, at vi trækker os ud af Irak, og dermed frigør soldater, som kan stilles til rådighed i Darfur. Det er helt fortvivlende at se et folkemord udspille sig for øjnene af os«, siger De Radikales forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen til Information. Civil indsats i Irak Også Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, vil have de danske soldater hjem fra Irak for at være klar til Darfur. »Vi ser gerne, at den danske tilstedeværelse i Irak i stedet omlægges fra en militær til en civil indsats. I forhold til at stoppe et folkedrab og redde liv i Darfur virker en militær indsats i Irak mindre vigtig«, siger Jeppe Kofod (S) til avisen. Vil ikke love noget Udenrigsminister Per Stig Møller (K) redegjorde i sidste uge for regeringens Darfur-politik under et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg. Her sagde han, at »regeringen ser positivt på at stille et dansk bidrag til en kommende FN-mission i Darfur, såfremt der måtte komme en anmodning fra FN herom«. Men at se positivt på noget er ikke det samme som faktisk at love danske soldater, understreger Venstres udenrigsordfører Troels Lund Poulsen. »Det her er et spørgsmål for FN og Den Afrikanske Union, og det, at meget strander på Kina i øjeblikket, viser svagheden i FN's Sikkerhedsråd. Nu må vi afvente, hvad de bliver enige om«, siger Troels Lund Poulsen (V) til Information.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her