En mand fra Hammel blev i nat skudt i armen af betjente fra Silkeborg Politi, da manden truede dem med en pistol. Episoden fandt sted i forbindelse med en anholdelse og undersøges nu af statsadvokaten i Viborg, oplyser politiinspektør Verner Pedersen fra Silkeborg. Ramt i halsen Politiet blev tilkaldt efter et knivstikkeri på en restaurant i Hammel, hvor en person blev ramt overfladisk i halsen. Da gerningsmanden flygtede fra stedet, lykkedes det vidner at følge efter og spore knivstikkeren til en bestemt adresse. Men da politifolkene henvendte sig, kom gerningsmanden ud med en pistol i hånden og truede betjentene, der herefter skød og ramte manden i armen. Pistolen viste sig dog senere af være en attrap.
Politi skød på pistolmand
Lyt til artiklen