FE: Internationale styrker forhindrer borgerkrig i Irak

Volden mellem de stridende befolkningsgrupper i Irak kan nå et borgerkrigslignende omfang, hvis den internationale koalition, som Danmark er en del af, trækker sine tropper ud, før Iraks egne sikkerhedsstyrker er i stand til at opretholde sikkerheden. Det perspektiv tegner Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en ny vurdering af situationen i Irak. FE konstaterer samtidig, at modstanden mod koalitionens tilstedeværelse vokser i befolkningen. Skærpet advarsel for Basra Voldshandlingerne er værst i de centrale dele af landet, men også i den sydlige del omkring Basra, hvor de danske tropper er stationeret, er soldaterne på en farlig opgave. Truslen fra angreb mod danske styrker herunder terrortruslen er høj i det sydlige Irak og meget høj i den centrale del af landet. I begge områder skønner FE, at truslen fra civile uroligheder er høj, mens truslen fra sabotage og undergravende virksomhed kun vurderes som middel. Mistillid Den skærpede risiko hænger sammen med, at mistilliden mellem Iraks religiøse grupper er blevet stadig mere udtalt, og at den religiøst motiverede vold er steget markant siden bombningen af den gyldne moské i Samarra den 22. februar. En konsekvens af mistroen er, at irakere flytter fra religiøst blandede områder for at undgå volden. Det sker især i Bagdad og Diyala, men også i Basra-provinsen, hvor det sunniarabiske mindretal ikke føler sig tryg. Føderale enheder Det bliver ikke bedre af, at det ser ud til, at det shiamuslimske flertal i det nyvalgte parlament kun giver sunnimuslimerne symbolsk indflydelse i en ny regering. Det gør det svært at inddæmme det sunnimuslimske oprør i det centrale Irak. Den politiske splittelse gør det svært for en national samlingsregering at enes om politiske initiativer, og FE forudser, at det vil styrke decentraliseringen af Irak og øge sandsynligheden for, at Irak bevæger sig i retning af en opdeling af staten i føderale enheder. Få udlændinge bag angreb Angreb gennemført af udlændinge udgør en meget lille del af volden i Irak, konstaterer FE. Det er irakerne, der slås indbyrdes. Volden udøves på kryds og tværs af sunnier, ekstreme sunnier og radikale shiitiske oprørsgrupper. Dertil kommer religiøst og etnisk motiveret vold, vold mellem shiitiske grupper og vold, der skyldes kriminel aktivitet. Volden har gjort genopbygningen og reformeringen af Iraks økonomi yderst vanskelig. Derfor er irakernes forventninger til økonomisk fremgang ikke blevet indfriet, og arbejdsløsheden er fortsat meget høj. Trusselsvurderingen fra FE er sendt til Folketinget sammen med en analyse fra regeringen af det danske engagement. De ledsager regeringens beslutningsforslag om at forlænge den danske Irakstyrkes mandat i 12 måneder. Længerevarende ophold Af analysen fremgår, at udenlandske tropper skal blive i Irak i lang tid. Selv når de irakiske sikkerhedsstyrker i midten af 2007 når op på fuld størrelse, 325.000 mand, vil der fortsat være behov for den multinationale sikringsstyrke til videre uddannelse inden for militære færdigheder som efterretningstjeneste, forsyningstjeneste og kommando og kontrolstrukturer. De internationale styrker behøves også stadig til at sørge for sikkerhed. Skuffelse hos de radikale Morten Helveg Petersen fra De Radikale er skuffet over regeringens analyse. Han mener, det burde mane til eftertanke, at volden fortsætter, selv om Irak har fået en ny forfatning, valgt et nyt parlament og er på vej til at få en ny regering.