Prisen for en senere efterløn stiger. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har konkretiseret deres krav til, hvad et forlig om senere efterløn skal koste regeringen i modydelser. »Til de mennesker, som skal blive længere på arbejdsmarkedet, skal vi have seniorordninger, så de kan klare at blive«, sagde partiformand Pia Kjærsgaard (DF), som i flere omgange i går forhandlede med finansminister Thor Pedersen (V). DF ønsker samtidig at begrænse adgangen for udenlandsk arbejdskraft, hvor regeringen gerne vil åbne mere op på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. »Det kan måske gå i en tid, hvor der er fuldt blus på arbejdsmarkedet og højkonjunktur. Med hvad så den dag, hvor der er tilbageslag og stigende ledighed«, sagde DF's finansordfører, Kristian Thulesen Dahl. S vil udvide Arbejdstilsynet Også S var til forhandling i Finansministeriet, og arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov understreger især kravet om et styrket arbejdsmiljø. »Forudsætningen for, at vi kan hæve tilbagetrækningsalderen, er en omfattende indsats for et bedre arbejdsmiljø. Det vejer meget tungt«, siger han. Helt konkret foreslår S at udvide Arbejdstilsynet med 40 fuldtidsstillinger. »Det skal ikke sidde bag et skrivebord, men være folk med en faglig ekspertise til at gå ud i virksomhederne og kontrollere«, siger han, der ser en tæt sammenhæng mellem senere tilbagetrækning og bedre arbejdsmiljø. Thor P er glad for regnen »Det giver ikke meget mening med senere tilbagetrækning, hvis der konstant bliver skabt flere førtidspensionister«, siger Thomas Adelskov, der peger på, at regeringen selv venter flere førtidspensionister i de kommende år. Finansminister Thor Pedersen havde i går ingen kommentar til de aktuelle forhandlinger, ud over at han - med sin landmandskasket - glædede sig over den silende regn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























