Der er barske ord til Dansk Folkeparti og regeringen i Europarådets nye rapport mod racisme og intolerance, ECRI. Rapporten er den tredje i rækken om emnet, hvor Danmark også tidligere har fået lussinger med på vejen. Denne gang står der i rapporten: »ECRI konstaterer med dyb bekymring, at klimaet i Danmark (...) er blevet forværret siden Kommissionens anden rapport, og at der er en gennemgribende atmosfære af intolerance og fremmehad overfor flygtninge og asylansøgere, såvel som overfor mindretals grupper i almindelighed og muslimer i særdeleshed«. DF skyld i racisme ECRI mener, at denne atmosfære primært er skabt af medier og politikere. »Medlemmer af Dansk Folkeparti har ved adskillige lejligheder fremsat chokerende racistiske ytringer i medierne, uden at det har ført til suspendering fra partiet«, står der i rapporten. »Regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti som støtteparti har givet sidstnævnte betydelig indflydelse, så det har kunnet gennemtvinge en anti-indvandringsdagsorden og vedtagelse af lovgivning, som reelt påvirker mindretalsgrupper uforholdsmæssigt hårdt«. Rapporten konkluderer desuden, at politiets tøven med at rejse tiltale efter racismeloven og »den omstændighed at ytringsfriheden sættes højere end alt andet«, har medvirket til at give disse politikere frit spil til at fremsætte nedladende udtalelser i medierne om mindretalsgrupper. Voldsom kritik fra regeringen Den danske juraprofessor Eva Smith er formand for ECRI, som har skrevet rapporten. På forhånd har den danske regering voldsomt kritiseret rapporten for at være af dårlig kvalitet efter at have læst et udkast. Også roser Rapporten fra ECRI er den tredje om Danmark. Kun på enkelte punkter har Danmark forbedret sig, siden den anden rapport, der kom i 2001. En af stjernerne i karakterbogen gives for, at Danmark i 2003 indførte en lov om etnisk ligestilling og oprettede en klagekomité for etnisk ligestilling. Samtidig er et racistisk motiv til en almindelig forbrydelse blevet en skærpende omstændighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























