Trusler fra en gruppe badegæster blev i weekenden så alvorlige, at den store svømmehal i Vejle Centret, Idrættens Hus, blev lukket. Igennem længere tid er de ansatte blevet truet, slået og sparket af en gruppe badegæster, men i weekenden kulminerede det, da en større gruppe unge truede de ansatte. Derfor bad centrets ansatte om hjælp fra politiet i Vejle, som sendte fem betjente for at lægge en dæmper på gemytterne. Øget videoovervågning indføres i svømmehallen »Personalet er flere gange gange blevet truet af den samme gruppe. De er blevet sparket og slået, og lørdag var det så slemt, at vi valgte at tilkalde politiet«, siger konstitueret centerleder Preben Tolstrup til dr.dk/trekanten. På grund af truslerne har Vejle centret besluttet at indføre øget videoovervågning i svømmehallen. Af hensyn til personalets sikkerhed var svømmehallen lukket søndag, men genåbnede i morges.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























