S-borgmestre: KL er for flink ved regeringen

Der var over 20.000 tilskuere i Århus, da Danmark mødte Irland i efteråret 2007. Desværre kunne landsholdet ikke levere varen - de tabte med 4-0.
Der var over 20.000 tilskuere i Århus, da Danmark mødte Irland i efteråret 2007. Desværre kunne landsholdet ikke levere varen - de tabte med 4-0.
Lyt til artiklen

Ringe hjælp til svage ældre. Dårlig børnepasning. Skolegang i nedslidte lokaler. »Det går ud over borgerne, når Kommunernes Landsforening (KL) ikke kæmper tilstrækkeligt hårdt på velfærdens vegne«. »Der er en reel interessekonflikt mellem kommunerne og regeringen, og i det spil er KL alt for venlig mod regeringen. Måske fordi Venstre sidder med i toppen begge steder«, siger Horsens nye borgmester, Jan Trøjborg (S). Kritik er afstemt Angrebet kom netop tirsdag, da KL forhandlede næste års økonomi med regeringen. Trøjborg er nyvalgt til KL's bestyrelse, og hans kritik er afstemt med andre kommunale sværvægtere som Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), og Århus-borgmester Nicolai Wammen (S). »Det er vigtigt, at vi trækker det meget krystalklart op: Er regeringen klar til at lægge flere penge på bordet? Sker det ikke, kan vi ikke levere varen på folkeskolen og ældreområdet, som regeringen selv har lovet borgerne«, siger Wammen, som skal skære 300 millioner kroner for at leve op til regeringens økonomiske krav. Regeringen slipper for let Også Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), der repræsenterer de københavnske omegnskommuner, kræver mere offensiv stil af KL. »Vi har ikke været gode nok til at forklare, at det ikke er to ligeværdige parter, som forhandler. Regeringen har lagt rammen. Når det viser sig, at økonomien ikke passer, så slipper regeringen for let. Det er os, som står med forklaringsproblemet«, siger Rødovre-borgmesteren. Med blikket rettet mod en kommende aftale om næste års økonomi appellerer Jan Trøjborg til, at KL holder op med at være så »spagfærdig og lade sig nøje med en hyggeaftale«. »Vi er i gang med at skære 110 millioner kroner for at leve op til den seneste aftale med regeringen. Det er helt uacceptabelt, og den slags aber skal KL placere på regeringens skuldre i stedet for selv at tage ansvaret«, siger han. Enighed skal fastholdes KL-formand Erik Fabrin (V) afviser kritikken fra sine bestyrelseskolleger og peger på, at han forhandler på vegne af en enig bestyrelse. »Og den enighed skal vi fastholde, hvis vi vil stå stærkt«, siger han og appellerer til S-borgmestrene om at holde kritikken indenfor i bestyrelseslokalet. »Skal vi op at stå i pedalerne, venter vi til, at der ligger et forhandlingsresultat om nogle uger, som vi enten kan godtage eller forkaste«, siger Fabrin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her