De danske soldater på den internationale base, Kandahar Airfield, havde heldet med sig, da de lørdag aften var udsat for et raketangreb. Raketten slog ned kun cirka 150 meter fra tre danske soldater, der arbejdede på taget af en bygning. En af de tre blev ramt på oversiden af låret af et ukendt objekt, men det var ikke værre end at det kunne ordnes med lidt salve og et par smertestillende piller på basens felthospital. Presseofficer ved Hærens Operative Kommando fortæller, at »det nok bare var en sten«, som ramte den danske soldat i låret, og at soldaten sandsynligvis allerede er i arbejde igen. Farligt område De danske soldater befinder sig i et meget uroplaget område i Afghanistan, og det er anden gang inden for kort tid, at danske soldater er i livsfare. For knap to uger siden blev seks danske soldater ligeledes angrebet i Afghanistan. Kort før midnat åbnede ukendte gerningsmænd ild mod danskerne og kastede tre-fire håndgranater, men også her var de danske soldater heldige: Samtlige skud og granater var forbiere, og danskerne slap uskadte fra angrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























