Tvind-tiltalte kræves pure frifundet

Lyt til artiklen

Hele Tvindsagen er politisk, og anklagerne om groft underslæb og groft skattesvig har intet hold i virkeligheden. Det var påstanden fra forsvarerne for de otte tiltalte med Mogens Amdi Pedersen i spidsen, da retssagen i dag blev genoptaget. De otte er tiltalt for skattesvig for 52 mio. kroner og underslæb for 56 mio. kroner. Forsvaret kræver alle otte pure frifundet. Forstår ikke Tvind En af sagens 12 forsvarsadvokater, Jan Erik Kornerup Jensen, indledte forsvarets procedure med at anklage pressen og offentligheden for at gå efter Tvind, udelukkende fordi skolesamfundet står for kollektivisme og solidaritet: »Der er tale om værdier, som ikke korresponderer med de værdier, der er fremherskende i samfundet. Tvinds værdier er anderledes og for mange ikke umiddelbart forståelige. Og det, man ikke forstår, må man gøre sig kvit med«, sagde han ifølge Ritzau. Forvrænget pressedækning På vegne af sagens 12 forsvarsadvokater sagde Kornerup Jensen, at politi, anklagemyndigheden og den statslige forvaltning har samarbejdet i strid med loven om at få ram på Tvind og startet sagen i år 2000 på baggrund af en sensationspræget fjernsynsudsendelse. Hele pressens dækning har været »fuldstændig forvrænget og ensidig«, sagde Kornerup Jensen. Anklagemyndigheden har krævet fængselsstraffe - fem år til Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, og Poul Jørgensen, fire år til Kirsten Larsen, to år til Bodil Ross Sørensen og tre år til Malene Gunst, Ruth Sejerøe-Olsen, Sten Byrner og Kirsten Fuglsbjerg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her