Irakiske asylsøgere venter stadig på centrene

De afviste asylansøgere på landets centre har endnu ikke fået lov at flytte.
De afviste asylansøgere på landets centre har endnu ikke fået lov at flytte.
Lyt til artiklen

Demokrati tager tid. Det må de 600 irakiske asylansøgere på landets asylcentre sande. Selv om regeringen 23. oktober 2007 lovede en hurtig afklaring af situationen for omkring 60 irakiske familier, er det endnu ikke lykkedes regeringen at finde en løsning for asylansøgerne, som hverken kan rejse hjem eller få opholdstilladelse. Det kom frem i spørgetimen i Folketinget i dag, hvor statsministeren stod for skud. Løsning hurtigst muligt »Forhandlingerne startede før jul og vil fortsætte her i januar, og vi vil finde en løsning hurtigst muligt«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på spørgsmålet om, hvornår en løsning ville være klar.

Spørgsmålet var stillet af det Radikale Venstres integrations- og udlændingeordfører Morten Østergaard. Statsministeren påpegede, at der havde været valgkamp, valg og regeringsdannelse, og at forhandlingerne var begyndt umiddelbart derefter. Det svar fik dog blot Østergaard til at replicere: Politik tager tid »Forestillede statsministeren sig, at vi skulle stå her midt i januar flere måneder senere, uden at der var foregået noget som helst, uden en eneste familie var flyttet ud af et dansk asylcenter?« Hvortil Fogh svarede, at regeringen ønsker et bredt forlig, og at den forhandler til flere side. »Og så er det min erfaring med politik, at det tager tid«, påpegede Anders Fogh Rasmussen. Spørgsmålet sluttede med, at spørgeren sagde, at han stadig ventede på en indkaldelse til forhandlinger og sarkastisk konstaterede, at »hvis det her er en hastesag for regeringen, vil vi nødigt se en sag, som regeringen tager sig god tid til«. Forhandlingstempo i bund Asylforliget er indgået mellem regeringen og DF. Men da Pia Christmas-Møller i starten af december valgte at forlade de konservative og blive løsgænger i Folketinget, opfordrede hun samtidig integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech (V) til at indbyde både S og Ny Alliance til forhandlingsbordet. Begge partier har derefter været til kaffemøder i Integrationsministeriet, men der har ikke været tale om reelle forhandlinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her